(United States : Skift land)

Oversigt

Hvis du har købt tjenesteydelser i forbindelse med fragtflyvningsforsendelser inden for, til eller fra enten USA eller Canada fra den 1. januar 2000 til den 11. september 2006, påvirkes dine rettigheder muligvis af ét eller flere af de foreslåede forlig. Du betragtes som gruppesøgsmålsdeltager, hvis du har købt luftfragtydelser fra en VILKÅRLIG luftfragtvirksomhed til forsendelser inden for, til eller fra Canada. Dette omfatter også luftfragtydelser købt gennem speditører. Forligene for USA og Canada er forskellige. Du kan godt være medlem af begge forligsgrupper.

Forliget afgør i et vist omfang søgsmål i USA og Canada. Sagsøgerne har gjort gældende, at Deutsche Lufthansa AG, Lufthansa Cargo AG og Swiss International Air Lines Ltd. ("Lufthansa") sammen med et antal andre luftfragtvirksomheder har indgået aftale om at fastsætte priserne på luftfragtydelser under overtrædelse af amerikansk og canadiske konkurrencelovgivning. Som følge af disse påståede forhold anfører sagsøgerne, at de og de øvrige medlemmer af forligsgruppen har betalt mere for luftfragtydelser, end de ellers ville have gjort. Ved at indgå forliget med sagsøgerne vedgår Lufthansa ikke, at selskabet har deltaget i de ulovlige forhold, der påstås i dette søgsmål, og ville, såfremt der ikke var indgået forlig i disse sager, have fremsat en række påstande til forsvar over for sagsøgernes påstande. Lufthansa er imidlertid gået med til forligene for at undgå omkostningerne, belastningen og risiciene ved fortsat retsforfølgelse samt bilægge denne uoverensstemmelse med sine værdsatte erhvervskunder.

For at imødekomme kravene mod selskabet med hensyn til luftfragtforsendelser inden for, til eller fra USA er Lufthansa gået med til at betale 85 mio. USD til dækning af gyldige krav fra gruppemedlemmerne samt samarbejde i retssagen mod de resterende sagsøgte, der ikke deltager i det amerikanske forlig. For at imødekomme kravene mod selskabet med hensyn til luftfragtforsendelser inden for, til eller fra Canada er Lufthansa gået med til at betale 5.338.000 USD til en canadisk fond, der efter anmodning fra den canadiske gruppes advokats skal forvaltes med henblik på fremtidig udlodning til medlemmer af den canadiske forligsgruppe.

DISSE OPLYSNINGER UDGØR KUN ET RESUMÉ. For flere oplysninger om, hvem der er henholdsvis ikke er medlemmer af grupperne, udlodningen af forligsfonden, anmeldelse af krav i det amerikanske forlig, gruppemedlemmernes valgmuligheder samt tidsfrister for handlinger, steder for de endelige retsmøder for godkendelse samt andre vigtige oplysninger henvises til meddelelsen.

DU BEDES UNDLADE SELV AT KONTAKTE DOMSTOLENE

VIGTIG OPDATERING: Retten har udstedt endelig godkendelse i forbindelse med det amerikanske forlig.

Tidsfristen mht. udtrædelse eller kommentering af eller indvendinger imod de amerikanse og canadiske forlig er udløbet.

Tidsfristen for anmeldelsesblanketten er udløbet.

Vigtige datoer
Dato Begivenhed af betydning for retssagen
12. november 2008 Tidsfrist for udtræden (tidsfrist for poststempling) af det amerikanske og canadisk forlig
12. november 2008 Tidsfrist for indsigelse i det amerikanske og canadiske forlig
12. december 2008
kl. 11.30.
Endeligt retsmøde for godkendelse af forliget i United States District Court, Eastern District of New York (den amerikanske byret for Eastern District i New York)
28. januar 2009
kl. 10.00.
Endeligt retsmøde for godkendelse af forliget i Ontario Superior Court of Justice (højesteret i Ontario)
12. februar 2009 Tidsfrist for poststempling af anmeldelsesblanketten
27. februar 2009
kl. 10.00.
Endeligt retsmøde for godkendelse af forliget i Supreme Court of British Columbia (højesteret i British Columbia)
9.-10. marts 2009
kl. 09.00.
Endeligt retsmøde for godkendelse af forliget i Québec Superior Court (højesteret i Québec)